ISHØJ TEATER

Find vej

Teaterets historie

Personale

Ishøj Teater

Ishøj Teater er et professionelt producerende egnsteater og blandt landets største og mest besøgte børneteatre. Teateret er beliggende i smukke omgivelser i Tranegilde landsby i Ishøj kommune. Bygningerne, der er opført uden offentlig tilskud, blev taget i brug i december 1972. Bygningerne ejes nu af Ishøj kommune.

Teatrets historie

Ishøj Teater blev grundlagt i 1965 af Jytte og Tonny Lyngbirk, der begge var uddannede pædagoger og universitets-uddannede og i en årrække skrev og instruerede hørespil i Danmarks Radio for børn og unge.

De første år blev teatrets forestillinger opført på lejede scener i København: Allé Scenen, Comediehuset og Vesterbro Ungdomsgårds Scene og på forskellige turne-scener i provinsen.

I 1968 byggede Jytte og Tonny Lyngbirk  et lille teater i forbindelse med deres hus i Ishøj landsby, hvortil publikum blev kørt i busser. Teatret spillede i de følgende godt tre år for ca. 100.000 tilskuere.

I 1972 byggede Jytte og Tonny Lyngbirk det nuværende Ishøj Teater i Tranegilde landsby, hvor der siden har været spillet for helt op til 60.000 børn og voksne om året.

 

Teatrets daglige arbejdsgang

Teatret har typisk tre forskellige produktioner pr. sæson. Hovedsaglig for børn fra tre til ni år og ledsagende voksne.

Forestillingerne er professionelt producerede og der stiles efter at gøre teatrets tilbud så alsidige og lødige som muligt, både hvad angår form og indhold. Forestillingerne er på ca. 45 minutter og efterfølges af publikums ophold i tilskuer-foyeren, hvor der er mulighed for at tale med skuespillerne mens der nydes saftevand, kaffe og te.

Publikum hentes i busser fra hele Sjællandsområdet. Lyngby Turistfart A/S kører hovedparten af teatrets publikum, men en del af publikum kommer med egen transport.

 

Teatrets organisation

Ishøj Teater har siden 1968 været en selvejende institution. I den nuværende bestyrelse er der 5 medlemmer, hvoraf et medlem er medarbejdere på teatret. Formand for bestyrelsen er scenograf Nina Schiøttz.

I perioden 1986 til 2011 har teatret haft status som egnsteater i Ishøj Kommune.

I 2012 blev teateret støttet af Ishøj Kommune, fonde og sponsorer.

Fra 2013 blev teateret igen egnsteater. Egnsteateraftalerne genforhandles hvert fjerde år.

Teaterbygningen, som nu ejes af Ishøj kommune, udlejes til den selvejende institution.

Allan Grynnerup blev konstitueret som leder i maj 2011 og ansat som leder af teateret fra januar 2013, med ansvar for teatrets drift i økonomisk og kunstnerisk henseende.

 

Økonomi

Ishøj Teater støttes af Ishøj kommune med, det af staten fastsatte, minimumsbeløb for egnsteaterordningen.
Årsrapporter for sidste egnsteaterperiode kan hentes her: 2013 2014  -  2015 - 2016

Siden er under opbygning. Mere information følger.

 

ISHØJ TEATER - BRENTEDALEN 8 - 2635 ISHØJ - TELEFON 43 73 60 98